Time out

På grund af ferie og almindelig mangel på tid i disse måneder må vi melde time-out i en periode. Vi forventer at genoplive bloggen, når foråret rammer Danmark.

Add comment januar 22, 2008

Indflydelse i de sociale mediers tidsalder

Kristine Fjord Tolborg
Edelman har offentliggjort et white paper om sociale medier og deres indflydelse. Det tager sit afsæt i det Social Media Index, som jeg tidligere har omtalt her, og som Edelman lancerede i sommers som et bud på en metode til at liste de mest indflydelsesrige aktører inden for de sociale medier. Efterfølgende har de afholdt en rundbordsdiskussion med en række af branchens prominente spillere som deltagere, og det er hovedpunkterne derfra, man kan læse i deres white paper.

Blandt forslagene er en formel til at udregne en persons “online presence”, som ser sådan her ud:

Volume and Quality of Attention x Time
Size and Quality of Audience

Men - som de også selv erkender - har den jo præcist det problem, som målinger af indflydelse i forhold til sociale medier typisk har, nemlig at de nødvendige data ikke er tilgængelige. 

Ikke desto mindre er Edelmans white paper ganske interessant læsning for alle med interesse i de sociale mediers betydning, deres kommercielle potentiale og for spørgsmålet om, hvad indflydelse egentlig er.

Add comment januar 21, 2008

Er web og print det samme værd?

Kristine Fjord Tolborg
Mens aviserne lancerer nye onlinestrategier, diskuteres det i medieovervågnings- og medieanalysebranchen, om onlinemedier er ved at have afløst de trykte medier som den væsentligste nyhedskilde, når virksomheders og organisationers pressearbejde skal måles.

Forholdet mellem print og web har betydning for, hvordan man skal prioritere såvel sin presseindsats som sin medieovervågning. En ting er, hvor læserne er, noget andet er, om omtalen på web er den samme på print, forstået som samme mængde og samme type nyheder.

Ikke helt, viser en lille undersøgelse, vi har lavet på en række virksomheder, institutioners og organisationers omtale.

Hovedpointerne er:

  • Omtalemængden er generelt markant lavere på online end på trykte medier
  • Omtalefordelingen er inden for visse brancher nogenlunde den samme, dog kun hvis vi holder os til landsdækkende medier

De brancher, hvor omtalefordelingen (share of voice) på onlineomtale nogenlunde svarer til den, man finder i de trykte medier, er for eksempel videregående uddannelsesinstitutioner, den finansielle sektor og visse interesseorganisationer. 

Et par eksempler: Kigger vi på de største danske banker, er der i andet kvartal af 2007 lidt udsving i omtalefordeling på henholdsvis de landsdækkende aviser og de tilsvarende onlinesites, men forskellen er ikke voldsom stor:

Omtalefordeling bankbranchen

Mængden er også nogenlunde den samme med kun lidt flere omtaler i de trykte udgaver. Derimod er universiteterne omtalt næsten 10 gange mere i de trykte landsdækkende medier end i de tilsvarende onlineudgaver (her indgår hele første halvår af 2007), mens omtalefordelingen igen ser nogenlunde fornuftig ud:

Omtalefordeling universiteter

Brancher har altså stor betydning, og især virksomheder med meget produktomtale vil kunne mærke forskel, da produkterne ikke i samme grad omtales på nettet.

Bliver kommunikationsafdelingen målt på, hvor meget presseomtale man formår at generere, kan det derfor være en rigtig dårlig idé udelukkende at fokusere på onlineomtale. Men er man interesseret i et hurtigt overblik over share of voice inden for (visse) brancher, kan onlineomtale altså godt give et rimeligt fornuftigt billede af det.

Add comment januar 2, 2008

Journalisternes verden ændrer sig

Kristine Fjord Tolborg
Forleden var jeg til et møde arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, hvor koncernchef i Det Berlingske Officin Lisbeth Knudsen fortalte om Berlingskes nye webstrategi, som går under navnet Web First. Det betyder dog ikke, at web nu prioriteres højere end print, men at web og print integreres, så alle husets journalister skal kunne levere til begge platforme.

Der er ifølge Lisbeth Knudsen tale om en radikal ændring af journalisternes måde at arbejde på. Berlingskes journalister skal både levere og facilitere indhold, dvs. de skal ikke længere kun skabe indhold men også i stigende udvælge indhold, der kan være produceret af andre, fx fra blogs.

For en måneds tid siden omtalte Blog Herald en engelsk undersøgelse om journalisters arbejde i den digitale tidsalder udført af Brands2Life (kan hentes her), hvor 44% af de adspurgte journalister svarer, at de anvender blogs som kilder til deres historier. Interessant set i forhold til vores undersøgelse, der viste, at kun 20% af de danske journalister ser det som en del af deres arbejde at følge med i blogs.

Er journalisterne alligevel ved at blive ”content managers” i stedet for ”content producers”? Det virker jo som det, Lisbeth Knudsen lægger op til. I tråd med det sammenligner den svenske blogekspert Björn Jeffrey i blogindlægget From Gatekeeper to Curator meget passende den nye journalistrolle med kunstkuratorens.

Og der er jo rigelig stof at tage fat på som journalist. Et glimrende eksempel er sitet Global Voices, der tilbyder stemmer fra de dele af verden, som vi kun sjældent hører noget fra i medierne. Kim Elmose fortæller om projektet på sin blog, bl.a. her.

Det kunne også være, at de nye websatsninger betyder, at de danske netaviser begynder at linke til de bloggere, som i deres blogs kommenterer på avisens artikler. Det er et koncept, de svenske aviser har taget til sig - med det resultat, at netaviserne selv får langt flere henvisninger fra blogverdenen. Det virker jo på mig, som om man ikke rigtig har forstået de nye mediers muligheder, når man – som mange danske aviser – fortsat er så bange for at linke ud.

3 comments december 12, 2007

Hver tredje dansker er på bloggen

Kristine Fjord Tolborg
Ifølge en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut omtalt i dagens Børsen har 34% af danskerne selv en blog eller læst andre folks blogs. Sidste år var tallet kun på 19%, så der er virkelig ved at komme gang i udviklingen.

Add comment december 5, 2007

Previous Posts


Nye indlæg

Links

Arkiver

Feeds